Pårørende til stressramt

VIDEN OM STRESS HJÆLPER BÅDE DIG OG DEN STRESSRAMTE

trøste

Viden om stress er en afgørende faktor for at kunne støtte både den stressramte og dig selv, og få jeres hverdag til at fungere bedst muligt. Samtidig vil denne viden fremadrettet kunne hjælpe dig og jer som familie i forhold til at kunne genkende de identificerede årsager til – og symptomer på stress. Søg derfor aktuel viden om stress.

Når stress rammer, er det ikke kun den stressramte, der bliver berørt. Stress påvirker vores relationer, derfor bliver også din hverdag berørt, og du kan selv blive indirekte ramt af stress.

Måske du kan nikke genkendende til et eller flere af følgende udsagn:

  • Du føler usikkerhed og irritation over for den stressedes symptomer
  • Du er i tvivl om, hvad din rolle skal være
  • Du har en følelse af afmagt i forhold til at kunne hjælpe
  • Du mærker en tristhed over den nye, svære hverdag
  • Du har manglende energi til også at være noget for dig selv
  • Du mærker en frustration over ikke at blive mødt på dine behov
  • Du oplever en manglende forståelse fra familie, venner og bekendte
  • Du har en kort lunte over for andre
  • Du føler dårlig samvittighed og skyldfølelse
  • Du flygter fra hverdagen

HVILKEN HOLDNING HAR DU SELV TIL STRESS?
Hvis du dybest set ser stress som et svaghedstegn eller en falliterklæring, så vil du selv være den sidste til at anerkende stress, og måske bekræfter du derfor ubevidst den stressramte i, at det er hans/hendes egen skyld, at han/hun har fået stress.

Tænk over, at der er stor forskel på, hvad du ser som årsag til den stressramtes situation.
Eks: ”Hun fik stress fordi hun havde mentale og følelsesmæssige problemer”

ELLER

”Hun fik mentale og følelsesmæssige problemer på grund af  lang tids overbelastning”

Kan du se forskellen på de to udsagn?

HVAD KAN DU GØRE? 

    • DEL DIN BEKYMRING Hjælp den stressede til at nå frem til erkendelsen ved at fortælle om din bekymring for den stressede, og hvilke ændringer i hans/hendes adfærd du har oplevet. Den stressede vil højst sandsynligt benægte hårdnakket, og du må derfor have in mente, at du ikke kan fremtvinge en erkendelse.
    • LYT TIL DEN STRESSRAMTE
      Det er vigtigt for den stressede at føle sig hørt. Afhold dig derfor fra at give ”gode” råd, som du dybest set heller ikke selv ved, om holder vand.
    • SKAB RO I HJEMMET
      Kuren mod stress er ro. Som pårørende må du derfor give plads til ro og fred for den stressramte – nærmest på lige fod med et afslappende kurophold.
    • VIS OMSORG
      Den stressede er utrolig sårbar og selvbebrejdende, og vil derfor typisk slå sig selv i hovedet med selvbebrejdelser så som ” jeg er svag” og ” jeg har svigtet de andre”. Vær derfor nærværende og omsorgsfuld, men undgå at være omklamrende og bestyrke den stressramte i sine ”lidelser”.
    • TAL OM DET
      Fortæl familie og venner, at I gennemgår en svær periode i øjeblikket. De vil derfor kunne opleve, at I har brug for at trække jer socialt, men at det kun er for en tid. Har I børn, så fortæl dem, at mor/far har haft alt for travlt igennem længere tid, og derfor har brug for at slappe af i en periode.
    • BED OM HJÆLP
      Pga. skam og skyldfølelse, er det nærmest umuligt for den stressede at bede om hjælp eller træffe selv de mindste beslutninger. Her kan du være en stor støtte i forhold til at planlægge, uddelegere og træffe beslutninger, der omhandler de praktiske ting i hverdagen.
  • SELVOMSORG
    Det kan være svært at huske på at drage omsorg for sig selv i forløbet. Så vær meget opmærksom på dine egne behov, ressourcer og symptomer gennem forløbet. Det er vigtigt, at du selv får ”tanket op”. Her er bl.a. mindfulness en effektiv og veldokumenteret metode til at træne dig i at mærke efter, hvad du har brug for lige nu.

Der er altid en vej ud af stress – også for dig og dine kære, men jo før du får støtte og rådgivning, jo kortere bliver vejen. Vær derfor aldrig bange for at bede om hjælp, der er ingen der siger, at vi skal klare alting selv!