Mindfulness- og stresshåndteringsforløb (Hold med max. 8 deltagere)

Lær at styre dine tanker, så de ikke styrer dig og genfind balancen i dit liv

Opnå mere ro og balance i din hverdag, så du ikke brænder ud og ender med en stress sygemelding.

Måske stress sygemeldingen allerede er en realitet, eller måske du hænger i med neglene for at nå alt det, du burde have nået i går, og alt det du skal nå i morgen. Hvad end du oplever, så er dette forløb for dig, der har brug for at sætte tid af til egenomsorg og fordybelse, slippe den evige tankestrøm, fylde energibeholderen op, og finde modet og motivationen til at skabe den hverdag, der er god for dig.

Der bliver ikke flere timer i døgnet end de 24 timer, der allerede er, men hvis du skal være noget for dig selv og andre, må du slippe troen på, at mere tempo er løsningen. Tværtimod. Et liv i overhanlingsbanen kan være fint i perioder, men hvis ikke du ind imellem træder på bremsen, og sætter tempoet ned giver du stresshormonerne de bedste muligheder for at ophobes.

På dette 6 ugers mindfulness- og stresshåndteringsforløb kombinerer jeg de praktiske mindfulnessøvelser med teorien og filosofien bag (med udgangspunkt i det evidensbaserede MBSR forløb). Derudover vil der indgå øvelser og oplæg omkring forebyggelse og håndtering af stress.

Pris: 895 kr. pr. person inkl. materiale ved hold af max 8 deltagere