Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt. Med fare for, at du glemmer dig selv i al juletravlheden, fik jeg lyst til at give dig en lille ”julegave” i form at denne artikel. Rigtig god læselyst!

Alt for ofte glemmer eller undertrykker vi hensynet til os selv. Det drukner ganske enkelt i hverdagens mange gøremål og rutiner. Vi løber forvildet rundt som om selve F*nden var i hælene på os. For vi skal jo nå alt det, som vi fortæller os selv, at det er så vigtigt at nå. Og alt det, vi ikke når? Ja, det bruger vi så tid og energi på at bekymre os om eller slå os selv i hovedet med. Vi skaber en hverdag, hvor pligter kommer før nydelse. De ting vi ser som ”vigtige” får førsteprioritet. Og nydelsen – tja, den skubber vi længselsfuldt foran os til en dag ude i fremtiden!

I denne juletid er kalenderen ofte yderligere presset. Der er både julearrangementer på jobbet, i børnenes daginstitutioner, med familie og venner, juleindkøb, pyntning af hjemmet, julebag, osv. Alt dette hjælper ikke synderlig meget på vores i forvejen hektiske hverdag!

”Man skal yde for at nyde” lyder et gammelt dansk ordssprog. Jeg tænker, at du sikkert har hørt det før. Måske du endda ind imellem siger det til dig selv eller andre, når presset i perioder føles lidt stort.

Men hvor går din grænse for, hvad du kan yde?

Er du egentlig bevidst omkring, hvornår det er tid til at stoppe med at yde, og sætte tid af til at nyde?

Eller lever automatpiloten efterhånden sit helt eget liv, mens du haster forpustet efter, og forgæves forsøger at trække i håndbremsen.

Så er det nu, du skal til at stoppe op og mærke efter!

For en ting er desværre sikkert. Hvis du fortsætter ufortrødent i samme tempo og undervurderer vigtigheden af at holde pauser og give dig selv ”lov” til et pusterum, så er du faktisk i risikogruppen for at udvikle stress.

Når først du bliver ramt af stress, ja, så ved du med sikkerhed, at grænsen er nået!

Så når det handler om stress, er det utrolig vigtigt, at vi hver især bliver opmærksomme på, hvor vores egen grænse går for, hvor meget vi kan yde. Vi kan ikke kigge på de andre, og tro, at vores grænser er ens. Vi lever hvert vores liv med hver vores fyldte rygsække. Vi bliver altså nødt til at mærke efter i os selv, hvornår vores grænse er nået.

Måske du kan genkende nogle at dine stress symptomer herunder. Jeg har nævnt et udsnit af de tre kategorier af klassiske stress symptomer, som er vigtige at være opmærksom på, hvis du vil undgå stress:

De følelsesmæssige:
Nervøsitet – Aggression – Angst – Frustration – Magtesløshed – Skyldfølelse – Lav selvfølelse – Træthed – Depression

De fysiske:
Trykken i brystet – Hovedpine – Rysten på hænder – Svimmelhed – Forhøjet blodtryk – Kort åndedræt – Søvnforstyrrelser – Nedsat sexlyst – Svækket imunforsvar – Spændninger i kroppen – Tinitus – Hukommelsestab

De adfærdsmæssige:
Humørsvingninger – Irritabilitet – Rastløshed – Nedsat humoristisk sans – Social tilbagetrækning – Konflikter – Impulsivitet – Øget brug af stimulanser – Overspisning – Nedsat madlyst – Øget tendens til fejl og sjusk

Lad mig i øvrigt lige slå fast, at stress ikke et andet ord for travlhed!

Desværre er der en kedelig tendens til, at travlhed ofte bliver forvekslet med stress. Men stress er i virkeligheden et andet ord for overbelastning. En overbelastning der har stået på over længere tid, og som kræver, at vi tager hånd om os selv, og giver plads til at restituere.

Så når vi hører os selv bruge ordet stress til at beskrive den tilstand vi er i, som f.eks. ” jeg føler mig stresset over alt det, jeg skal nå”, så hæng lige fast i den udtalelse, og bliv nysgerrig på, hvad det er der gør, at du føler dig stresset, og hvordan det føles i kroppen at være dig lige nu. Det er nemlig kroppen, der er den største sladrehank, når det handler om stress. Den vil dig kun det bedste, men efter længere tids overbelastning, hvor du oftest ganske ubevidst overhører symptomerne fra din krop, så smider den selv jokeren, og du kan ende med et regulært stresskollaps. Den tager ingen hensyn, men vil slå til uanset hvor du er. Om det er i et møde på jobbet, når du er ude på indkøb, sidder i bilen, er derhjemme. Hvor som helst!

Hvordan den slår til er individuelt. Måske du uden varsel bryder sammen i gråd, mister føling og forståelse for hvor eller hvem du er, du besvimer, oplever momentan hukommelsessvigt eller vågner op i fosterstilling ude af stand til at bevæge dig. Når ikke du vil høre, så må du føle! Din krop gør alt det, der skal til, for at du forstår alvoren!

Men det er her, du helst ikke skal ende!

For det er her, at livet for alvor gør rigtig ondt!

Men du behøver heller ikke at ende her. Det er faktisk muligt ikke at nå helt derud. Men det forudsætter, at du kender dig selv godt. At du ved, hvilke advarselssignaler du skal være opmærksom på. Hvad der er dine stress symptomer. Og ikke mindst, tager dig selv alvorligt, når du så mærker dem!

Det er jo ikke fordi, at der mangler oplysning om stress i mediebilledet, men på trods af de mange initiativer for at udbrede kendskabet til stress, så er der hver dag flere end 35.000 danskere der er sygemeldt med stress?

En statistik jeg selv har været en del af.

Også jeg var ganske uvidende om, hvilke advarselssignaler jeg skulle være opmærksom på, for ikke at blive ramt af stress. Jeg blev bare ved med at kræve mere af mig selv, stramme ballerne sammen, og krampagtigt forsøge at handle og kontrollere mig ud af mine følelser. Det virkede bare ikke – og selvfølgelig gjorde det ikke det – det ved jeg nu! Jeg gjorde jo netop alt det, jeg ikke skulle gøre. Så jeg væltede med et brag. Vågnede i fosterstilling en morgen, og blev liggende mere eller mindre ubevægelig i sengen i flere dage – efterfulgt af mange, mange måneder fyldt med meget usikkerhed, gråd, skyldfølelse, skuffelse og tristhed inden jeg fandt min vej tilbage til et liv med en ny bevidsthed og en langt bedre balance.

I dag ved jeg nøjagtigt hvilke symptomer, jeg skal være opmærksom på, for at undgå at havne i stressfængslet. Jeg ved, at hvis jeg f.eks. får en ringen for ørerne, oplever svær hovedpine, bliver hurtigt sur eller meget træt, så skal jeg passe på mig selv. Så er det tid til at holde en pause, og give mig selv omsorg. Jeg har med andre ord fundet min grænse for, hvad jeg kan yde.

I virkeligheden mener jeg jo, at ordsproget burde omskrives til: ”Du skal nyde for at kunne yde”. For der er ingen, der yder bedre, end når energibeholderen er fyldt op.

Så HUSK at mærke efter i dig selv, og at tage dig selv alvorligt, hvis du vil undgå stress. Og giv så dig selv den pause, som du har brug for – hver dag! Jeg siger ikke, at det er let, men jeg siger, at det er nødvendigt!

Der er nu engang ingen, der kan yde uden også at nyde!