I mit seneste blogindlæg valgte jeg at dele en sand historie om en ny medarbejders møde med et brokkehoved på sin første arbejdsdag.

Her nævnte jeg bl.a. at en del af løsningen på denne problematik først og fremmest er at sætte brok på dagsordenen. At få skabt en fælles forståelse for den sunde og løsningsorienterede brok, og den usunde og skadelige brok, der blot er til for brokkens skyld.

Men faktisk er der yderligere en gevinst ved at sætte brok på dagsordenen.

For udover at skabe en vigtig fælles forståelse for sund og usund brok, bidrager dialogen også til en åbning for at spotte og handle på stress symptomer hos en kollega eller en medarbejder.

Usund brok kan nemlig være et tegn på stress.

Faktisk er det tit sådan, at dem der ofte brokker sig, slet ikke er klar over, hvad der egentlig ligger til grund for deres brok. Ej heller hvordan deres brok rent faktisk påvirker arbejdsglæden hos dem selv og hos deres kolleger.

Ved at sætte brok på dagsordenen, er der nu skabt en fælles platform for at italesætte brok. Men samtidig også en åbning for at italesætte og handle på oplevede stress symptomer hos det enkelte brokkehoved!

Som både kollega og leder bør du derfor gå i dialog med brokkehovedet omkring årsagen til brokkeriet, og få opklaret om det eventuelt har stået på længe. Der kan nemlig ligge rigtig vigtig information ”gemt” bag den usunde brok.

Det er derfor vigtigt, at du italesætter hvis du har oplevet tegn på stress, som f.eks. en markant ændring i personens adfærd? Småkonflikter med kolleger, nervøsitet, humørsvingninger, ubeslutsomhed? Døjer han/hun med fysiske symptomer som hovedpine, rysten på hænderne, overfladisk åndedræt, spændinger og smerter? Eller er der følelsesmæssige symptomer som tristhed, aggressivitet, rastløshed og lav selvtillid? Dette blot for at nævne et udsnit af de mest udbredte stress symptomer.

Hvis det viser sig, at brokkeriet rent faktisk er stressrelateret, så er det langt fra sikkert, at kollegaen / medarbejderen vil erkende det i første omgang. Men nu har du skabt en mulighed for at følge op på dialogen, og en åbning for at handle, så det forhåbentlig ikke ender med en stress sygemelding.

Når det så er sagt, så ser jeg yderligere en vigtig parameter for at spotte stress i hhv. arbejdslivet og i privatlivet. Nemlig, at vi hver især husker hinanden på at blive mere opmærksomme og nysgerrige på hinandens ve og vel. Nysgerrige på den gode måde. Hvor vi viser en oprigtig interesse for, hvad der rør sig i den enkeltes liv og hverdag. At vi øver os i at blive bedre til at passe på hinanden. Verden er omskiftelig og foranderlig. Det er så nemt at blive tabt i al det vi synes, at vi burde og skulle. Eget og andres forventningspres. Brok er derfor ofte den ventil vi søger, når presset bliver for stort.

Så før du brokker dig over et brokkehoved, så prøv at være nysgerrig på, om det måske i virkeligheden dækker over sårbarheden ved at dele, hvad der egentlig foregår på indersiden.