OL i mindful selvledelse

 

OL

Så du Pernille Blumes pragtpræstation i Rio?

Vil du også gerne præstere op til dit bedste i hverdagen?

Så gør, som Pernille.

I et ud af mange interviews deler hun opskriften på, hvad der skal til, for at du kan præstere dit bedste:

Citat: ”Jeg havde aldrig vundet OL guld uden at have lyttet til mit hjerte og holdt pause. 💙 Træneren har lært mig at flytte fokus fra præstation og konkurrence til at være mig og nyde det.”

Hvad er det så egentlig DU kan lære af Pernilles historie?

Det skal jeg nok afsløre senere!

Men først og fremmest kan du måske genkende den ”fælde” som Pernille ubevidst var havnet i?

Det ensidige fokus på præstation og resultater i forsøget på at leve op til egne og/eller andres forventninger!

Når vi fortaber os i jagten på at præstere og opnå resultater, sker der ofte det, at vi underkender vigtigheden af egen trivsel på vores vej mod målet. Vi bliver et ”hovedmenneske.” På helt eminent vis overbeviser hjernen os om, at vi bare skal blive ved med at knokle på, holde fokus, stramme balderne og bare give den gas. Og det er i og for sig også ok – i en periode. Men ikke over længere tid. Ved længerevarende pres, er der nemlig øget risiko for, at du ender med at overbelaste både dit sind og din krop. Din hjerne er en meget klog muskel. Den vil nemlig gøre alt, for at du skal lykkes. Derfor har den udviklet et yderst effektivt redskab for at sikre, at du ikke ”giver op.” Frygt! Frygt for enten egen eller andres dom over dig, hvis ikke du leverer som forventet.

Det har vist sig at være et meget effektivt redskab, som flere af os har stødt på. Et redskab der sikrer, at hjernen nu er i stand til at styre dig! Den har sat sig tungt i førersædet og slået automatpiloten til. Kroppen er nu blot et nødvendigt middel til at transportere dig på din vej mod målet. Hjernen har sikret sig, at kroppens larmende utilfredshed og alarmerende signaler overfor din prioritering ingen opmærksomhed får. Det er desværre meget uheldigt. Kroppen er nemlig vores bedste ven og største sladrehank, når det handler om hensynet til vores trivsel. Ved at give kroppen opmærksomhed bliver vi nemlig mindet om, at uden brændstof, når vi aldrig frem!

Vi skal altså huske at holde pauser, slappe af, dovne, restituere og fylde ny energi på. Husker du det, i din hverdag? At tillade dig selv at skabe tid og mulighed for at mærke efter, hvordan du egentlig har det? Om du egentlig er der, hvor du gerne vil være? Hvad enten det er i relation til din karriere, partner, livsstil, osv?

Eller er du der, hvor du lever i en mellemtilfreds hverdag? Hvor du har overbevist dig selv om, at det er jo sådan jobbet og hverdagen er, og at vi bare må forsøge at få det bedste ud af det. Hvor konsekvenserne ved at ændre på det, der ikke virker, synes nærmest uoverskuelige?

Jeg er sikker på, at konsekvenserne også har virket uoverskuelige for Pernille. Men alligevel valgte hun en anden løsning, end bare at knokle på. Presset var simpelthen blevet for stort. For at finde ind til det, der var vigtigt for Pernille at mærke – og fylde i sin hverdag – tog hun en af de sværeste beslutninger i hendes liv. Hun indstillede sin svømmekarriere. Skiftede sit fokus. Henviste hjernen til bagsædet, og tog ansvar for det, hun mærkede i sin krop!

Sagde farvel til egne og omgivelsernes forventningspres. Fandt tid og rum til at hele både krop og sind, og finde ind til den Pernille, som hun helt havde mistet på sin vej mod målet.

I dag er det jo ingen hemmelighed, at hensynet til egen trivsel var det, der skulle vise sig, at være hovedingrediensen i Pernilles opskrift på at præstere til en OL guldmedalje! At få indblik i nødvendigheden af og styrken ved at give lige dele opmærksomhed til både krop og sind, for at kunne præstere bedst muligt. Ved brug af mentaltræning og læring i at kunne mærke og respektere sin krop, fik Pernille de helt afgørende værktøjer, for at kunne vende tilbage til sin svømmekarriere og levere en toppræstation. Dette dog under stærk opbakning og støtte fra en træner, der evner at se det hele menneske, og flytte fokus alt efter, hvor det skaber størst motivation og de bedste resultater for den enkelte.

Hvis du savner motivation og engagement, og måske mærker flere symptomer på begyndende stress, hvad er det så, der forhindrer dig i at prioritere hensynet til dig og din trivsel i hverdagen?

Hvis du har lyst, så prøv et øjeblik at tænke over:

Hvor opmærksom du er på DIN trivsel?

Hvor dit fokus er

Hvad du siger til dig selv

Om det virkelig er sandt, det du siger

Hvordan ved du, at det er sandt?

Hvad du mærker i din krop

Hvordan det føles, det du mærker

Hvad der fylder dit energibarometer op i hverdagen

Hvad der dræner dig i hverdagen

Hvad der er mest af

Hvad der skal til, for at få mere af det, der giver dig den nødvendige energi ind i hverdagen?

Selv ET lille skridt mod en bedre trivsel er bedre end intet skridt. Træerne vokser ikke ind i himmelen, og nye vaner tager tid. Så du må øve dig i at ”trække stikket” i hverdagen, og give dig selv ”lov” til at restituere.

I virkeligheden er det såre simpelt, om end det for mange nærmest er umuligt at praktisere. Fakta er dog, at uden pauser og restitution over en længere periode, kan vi ikke vedblive med at præstere optimalt og være effektive.

Du behøver dog ikke at øve dig alene!

Pernille havde en fantastisk træner med på sidelinjen til at støtte sig.

Hvis du er klar til at tage dit første skridt, så afholder jeg en workshop den 30. august med fokus på at skabe netop den hverdag, der virker for dig. Du kan læse meget mere og bestille billetter her:

At trives er at leve!

Måske Pernilles historie kan være en påmindelse om, at vi skal passe på os selv – og hinanden.

Med ønsket om en værdig hverdag.

Kærligst

Lena

 

 

Ved et alt for ensidigt fokus på at præstere og opnå resultater, er der desværre en øget risiko for, at vi ender med at miste det hele!

Lad mig dog lige slå fast, at der er intet galt med være præstations- og resultatorienteret!

Medmindre du over en længere periode tillader hensynet til dine ambitioner at komme før hensynet til din trivsel!