Kender du et brokke hoved?

dommer

Så ved du måske, hvordan brok på arbejdspladsen kan påvirke nyansatte medarbejdere?

Hvis ikke, så læs denne sande historie:

En i mit netværk er netop startet i nyt job. Det var med lidt vemod, at han forlod sin tidligere arbejdsplads, men det var blevet tid til at søge nye udfordringer. Drømmejobbet i en større, international, velrenommeret og attraktiv virksomhed var pludselig blevet en realitet. Som de fleste af os gør, mødte han glad og forventningsfuld op på sin første arbejdsdag. Han blev taget godt i mod, og der var lagt en fast plan for dagen. Inden frokost var der bl.a. planlagt en rundvisning i virksomheden. En af XX nye kollegaer stod for at skulle vise ham rundt. Desværre skulle det vise sig, at denne nye kollega var et brokke hoved. På sin første arbejdsdag måtte XX derfor ligge øre til alt det, som den nye kollega åbenlyst var stærkt utilfreds med på sin arbejdsplads. Det var bestemt ikke sådan en første arbejdsdag XX havde set frem til! Og det var svært ikke at lade denne oplevelse påvirke resten af dagen. For hvad nu, hvis brokke hovedet rent faktisk havde ret i sit brok?

Dette er, som nævnt, desværre en sand historie.

Derfor kan den også blive din virkelighed.

Måske har du selv mødt et brokke hoved?

Eller måske er du selv et brokke hoved?

Men er brok nødvendigvis altid en dårlig ting?

Kan det ikke være ok at brokke sig?

Men hvem vurderer, hvad det er ok at brokke sig over?

Hvis det blot er overladt til den enkelte at vurdere, vil der uden tvivl herske større uenighed om det punkt. Vi bringer jo alle forskellige værdisæt, grænser, mønstre og overbevisninger med på jobbet. For at få skabt en forståelse for, hvad der er henholdsvis sund og usund brok, kræver det derfor som udgangspunkt en fælles forståelse for forskellen mellem disse. Her er det naturligvis også vigtig, at du, som leder, reflekterer over dit syn på sund og usund brok, og om du egentlig selv er en god rollemodel.

For hvis du selv er opmærksom på hvor stor indflydelse, brok har på arbejdsglæden, så ved du også, hvor vigtigt det er at få sat brok på dagsordenen.

Første trin er at få skabt en åben dialog omkring, hvad den enkelte medarbejder selv ser som værende sund og usund brok. Og få skabt en klarhed over, hvilken betydning usund brok har for den enkelte og omgivelserne (relationen til kollegaer og leder samt for kulturen i afdelingen som helhed). På denne måde bliver der skabt den nødvendige forståelse og fælles referenceramme for, hvad der bliver anset som sund og usund brok. Ofte er vi desværre ikke opmærksomme på, hvad brok egentlig gør ved vores arbejdsglæde. Og selvom vi bliver opmærksomme, kan det stadig være svært at vide, hvordan vi stopper en kollega – eller os selv – i at brokke os. Ved at sikre denne fælles forståelse for sund og usund brok, er der skabt et værktøj til at støtte og guide den enkelte i fremadrettet at give konstruktiv feedback på brok.

Næste skridt er så at huske på, at det er nu, I skal til at øve jer!

Tålmodighed er en dyd – siger et gammelt ordsprog;-)

Og det kan du jo så vælge at acceptere – eller brokke dig overJ

Ønsker dig en dejlig forårsdag – fri for brok!

Psssst. – Vidste du i øvrigt, at den 2. største kilde til manglende arbejdsglæde er brok?
(Kilde – arbejdsglæde.nu)